Du ved godt, at tanken om at deltage i det personalearrangement egentlig ikke bør skræmme dig. Alligevel får du hjertebanken bare ved at tænke på det. Hvad nu hvis de andre ikke kan lide mig? Hvad nu hvis jeg siger noget forkert?
Forskellen mellem naturlig frygt og kronisk angst
For ganske nylig skulle jeg forklare en klient forskellen mellem den frygt, vi alle kender, og så den angst, der kan overtage et helt liv. Den naturlige frygt er faktisk vores ven – den mobiliserer kræfter i os til at handle på konkrete trusler. Men når angsten opstår ud af det blå, når den føles irrationel og ikke har rod i virkelige farer, så taler vi om noget andet.
Kronisk angst har ofte rod i noget helt grundlæggende: En manglende anerkendelse af den person, du er. Måske er du blevet korrigeret, kritiseret eller ignoreret i dine tidlige år? Hjælp til angst starter ofte med at forstå disse mønstre.
Når barndomsoplevelser spøger i nutiden
Det kan være svært at acceptere, at noget så fjern som barndom stadig påvirker dig. Men angsten for eksklusion, for ikke at være god nok, for at blive afvist – den bærer vi ofte med os fra de helt tidlige relationer.
Måske var der for mange krav, holdninger og gode råd fra dine forældre? Eller måske var der for lidt – for meget ensomhed og mangel på anerkendelse? Konsekvensen er den samme: Du har svært ved at knytte de bånd til andre mennesker, som vi alle har brug for.
Angstens onde cirkel
Her opstår så det mest forræderiske ved angst: Du ved, at du har brug for nogen, men du mangler modet til at lukke et menneske ind. Alene tanken om at blive afvist kan forstærke angsten – og så bliver det uoverskueligt at række ud.
Lige så slemt kan det være at “tjekke ind” i sociale sammenhænge. Du bliver bange for, hvordan andre vil modtage dig, og inderst inde forventer du ikke at blive taget venligt imod. Så hvad gør du? Du opgiver.
Du siger nej til sociale arrangementer. Du springer karrieremuligheder over. Du isolerer dig og ser kun få mennesker. Angsten stjæler bogstaveligt din frihed og gør din tilværelse ensom og smertefuld.
Det største paradoks: Undgåelse forværrer angsten
Efter mange års erfaring med angstramte klienter ved jeg både professionelt og personligt, at den nærliggende vej ud af angsten er at undgå den. Men det virker ikke. Tværtimod.
Angsten bliver næret af det fokus og den undgåelse, du giver den. Psykoterapi lærer dig en anden tilgang: At lade angsten være, gå ind i den og give den plads. De færreste af os er indstillet på denne tilgang – og netop derfor kan professionel hjælp være afgørende.
Vejen tilbage til frihed
Uden næring falder angstniveauet, og angsten slipper sit tag i dig. Men hvis du fastholder dit fokus på den, hvis du konstant kæmper imod den, så bliver dine følelser, tanker og kropslige sansninger til en storm, der fylder alt.
Det kan være omfattende at arbejde med sin angst, men det er muligt at dæmpe den og leve mere frit. Det handler om at lære sig selv bedre at kende og indrette sig efter egne ønsker og behov – frem for at leve i konstant frygt for andres reaktioner.
Er du klar til at tjekke mere ind i livet, selv om du ind imellem stadig mærker angsten? For det er forskellen mellem at leve som fange og at leve frit: At gøre det, der er vigtigt for dig, også når du er bange.