Presse

Pressemeddelelse

Opdateret 23. april 2015:

Siden udgivelsen af “Virkeligheden er klog” i november 2011 er der solgt over 40.000 eksemplarer som hhv. trykte bøger og e-bøger. Det er et solidt grundlag for efterfølgeren “Virkeligheden er stadig klog”, der udgives 23. april 2015 som både ePub og PDF bog.

Yderligere oplysninger: Thomas Rosenstand, tlf. 7027 1440 efter 14 dansk tid eller via thomas@concept-i.dk

Verdens groveste selvhjælpsbog?

Mennesker med behov for hjælp til at komme videre i livet, til at finde ny inspiration og til at bryde ud af uhensigtsmæssige rammer har brug for et velrettet og kærligt spark bagi. Der er ingen udover terapeuterne selv, der har gavn af lange følesessioner og medynk over en vanskelig opvækst, modgang og svære betingelser.

Det er udgangspunktet for den nye bog “Virkeligheden er klog” fra Thomas Rosenstand, der tidligere har udgivet flere fagbøger om online markedsføring. I denne bog er det en helt anden side af Thomas Rosenstand, der kommer frem – nemlig den grundlæggende livsfilosofi, der har bragt ham frem til at være en succesrig forretningsmand, coach og debattør.

Forord af Soulaima Gourani

Forordet til “Virkeligheden er klog” er skrevet af forretningskvinden, forfatteren og foredragsholderen Soulaima Gourani, og hun skriver blandt andet:

“Visse bøger bør læses grundigt og gerne langsomt. Denne bog er sådan en slags bog. Du nyder den som et godt stykke chokolade, og den har fortjent at blive læst grundigt. Bogen er en blanding af en krimi og en moderne selvbiografi, hvor forfatteren tager  dig med på en rejse. Når du har læst den, er du ikke længere er den samme person, som inden du læste den. Jeg har læst rigtige mange bøger, og denne udskiller sig ved at være ekstremt jordnær.”

Virkeligheden er klog

Gennem hele bogen er fundamentet en fuldstændigt jordbunden tilgang til emner som Jantelov, mindreværd, angst, bekymringer og andre emner, der har det til fælles, at de begrænser vores muligheder som mennesker. Modsat andre bøger i samme genre er der ingen plads til åndelighed eller semireligiøse betragtninger – og selv ikke gamle og kendte ordsprog går ram forbi Rosenstands skarpe pen.

Med gentagne henvisninger til det ubestridelige i virkeligheden tilbagevises flere ellers ganske anerkendte betragtninger, og ofte med den underfundighed og humor, der er kendetegnet for Rosenstands skrivestil.

Kom nu videre menneske!

Der er ikke meget medhold at hente for den, der blot ønsker bekræftelse i, at det er synd for dem i bogen. Men tør øjnene og ret ryggen, for der er til gengæld et overflødighedshorn af konkrete tips og tricks til at få det liv, du gerne vil have. Og undervejs lærer du et og andet om at sælge, få ret og håndtere modgang. Det hele serveret i en yderst forfriskende stil, der er umådeligt svær at modsige.

Men sådan er det jo – virkeligheden ER svær at argumentere mod.

 

Vær sød at dele den gode nyhed :-)

Facebook
Google+
http://www.virkelighedenerklog.dk/presse
Twitter
LinkedIn